03.09.2019 kl. 04.08

Du har verdens sødeste smil over Face Time. Du siger, at du glæder dig helt vildt til at se mig i morgen, og du siger det flere gange.

Berlins fortov er bredere end Københavns. Der er plads til at slentre på sådan en solskinsfyldt måde. Med en rul-selv-smøg eller en vaporizer på skrå i mundvigen. Forestiller mig, at det ser fredfyldt ud. Om et år vil jeg flytte herned og bo i en solskinsfyldt lejlighed. Her vil jeg lytte til mp3-filer fra en bluetooth højtaler og sætte pris på den skrabede lydkvalitet, fordi hey – simple living. Jeg vil ligne én, der netop har opdaget 90’erne (selvfølgelig på den ironiske måde) og hænge ud i mit velvalgte norm core outfit på Instagram Stories med underspillede satiriske captions.

Det bliver mit sidste eventyr.

________________

29-08-2019 kl. 03.56

Det er 3 uger siden, jeg hørte fra dig. Du er et spøgelse.

________________

04-08-2019 kl. 15.15

Jeg sidder på en eksklusiv frisørsalon i Beograd og føler mig som én af de luksusturister, der rejser til Mellemøsten for at få lavet plastikoperationer. Ved ikke helt, hvordan jeg har det med mig selv i den her situation. Er kommet på Wifi og har fået en kop maskine-cappucino. Har ikke hørt fra dig i 4 dage.

________________

30-07-2019 kl. 23.53

Jeg sætter mig bagerst i flyet, så jeg kan overvåge flypersonalets ansigtsudtryk. Hvis de griner, forestiller jeg mig, at der ikke er noget galt. I dag har jeg fået et priority seat på tredje række sammen de andre, der også har overset en afkrydsningsboks på Wizz Airs hjemmeside. Et flyselskab, jeg aldrig har hørt om. Læste først Wuss Airs, hvilket føltes meget relaterbart.

Problemet med at sidde længst fremme i flyet er, at man er tættere på cockpittet – et koncept jeg helst ikke vil konfronteres med. Det komplicerer med mit forsøg på at overbevise min hjerne om, at jeg bare er ude og køre en tur. Og det er selvfølgelig meget mere sikkert at flyve, men virker alligevel som en vanvittig idé at proppe et aluminiumshylster med tursiter og businessmænd for at skyde dem et uoverskueligt antal kilometer op i luften.

Jeg tænker, at det bliver dejligt med benplads og en mulighed for at komme af med den ophobede luft i min udspilede flyskræksmave.

________________

20-07-2019 kl. 15.03

Jeg overreagerede, da du jokede med min mangel på tekniske skills i går aftes. Du ville ikke forklare mig, hvad det handlede om, og jeg blev enig med mig selv om, at NU skulle jeg altså sige fra, så jeg malkede din tålmodighed, til der ikke var mere. Rookie mistake. I morges lå der et pragmatisk svar på mine desperate sms’er i indbakken, men jeg var for stolt til at opføre mig ordentligt. Nu har du ikke svaret mig i 6 timer, og du har selvfølgelig været online, for honestly – hvem er ikke det? Og det er også fair nok, for man skal passe på med at tage hinanden for givet, siger de. Jeg forsøger at distrahere mig selv med mit nye yndlingsnummer på repeat og overvejer hvor mange minuspoint din tålmodighed kan holde til.

________________

06-07-2019 kl. 16.56

Vi har skrevet sammen over tinder i et par måneder. Du skriver, at du ved, hvem jeg er fra Aarhus af, og at du er rørt over den måde, hvorpå jeg håndterer mine følelser gennem min kunst. Jeg er smigret og føler mig speciel, men fortæller mine veninder, at jeg synes du er lidt for meget. Du fortæller mig, at du har stalket mig på diverse sociale medier, og jeg skynder mig at gengælde opmærksomheden.

Vi har en rimelig god pingpong kørende, synes jeg. Giver hinanden point på en skala fra 1-10 når 4G smider 0’er og 1’ frem og tilbage forklædt som sarkastiske kommentarer. Vi tænker nok begge to, at vi fremstår skarpe på den måde. Jeg fortæller dig, at jeg har tænkt mig at spise en romkugle hver dag i min sommerferie. Min ven Jonas har fortalt mig, at romkugler hedder krymmelkager i Hadsund og krumseboller i det nordligste Jylland. Sikkert deroppe hvor kragerne vender. Jeg kalder det officielt for trøfler – for jeg er en ægte århusianer og nægter at skifte ordforråd på trods af, at jeg ikke har boet i byen i 10 år. Jeg skriver til dig, at det er vigtigt at vide, hvor man kommer fra, og at min yndlingsøl selvfølgelig er Ceres Top ligesom dem på chertreuse-højborgen i Graven. Du giver mig et minuspoint for at være mainstream og forudsigelig.

Du er meget pænere i virkeligheden. Jeg er lettet over, at jeg instinktivt finder dig attraktiv, for jeg ved ikke, hvordan man håndterer en date, man allerede har droppet efter 10 sekunder? Vi er begge ret akavede, og jeg skynder mig at spørge, om det regner, og om du er cyklet herhen. Jeg er bange for tavsheden. Vi skynder os at drikke en kop neskaffe og finder en film på HBO, som vi begge er ret ligeglade med. Næste morgen fortæller du mig, at jeg slet ikke er ligeså skør, som jeg fremstår på Facebook. At min kunst – altså den der kunst om mine følelser, som du er så fascineret af  – fik dig til at tro, at jeg var vild og excentrisk. Men i virkeligheden er jeg bare helt almindelig. Og der går det op for mig, at mit projekt er mislykket. At mit forsøg på at afmystificere depression og hypomani er blevet overskygget af den såkaldt svage psykes clickbait-potentiale.

________________

08-05-2019 kl. 13.18

5’eren kommer kørende, da jeg er 100 meter fra stoppestedet, og jeg beslutter med for at begynde at løbe. Egentligt ikke fordi jeg havde tænkt, at jeg skulle nå den, men det er for hårdt at være vidne til en forspildt mulighed. Jeg beslutter mig for, at jeg ikke gider at undvige kontrollørerne i dag, men to år på røven har lagret sig i min krop, så jeg kigger med jævne mellemrum op fra min wordfeud app for at holde øje.

Der sidder 5 andre unge i venteværelset, og ingen siger noget. Der står en skål med gratis kondomer på bordet. Jeg har lyst til at tage en håndfuld med, men jeg gør det ikke. Der er en stille konsensus om, at vi ikke interagerer med rummet, så vi ikke skal forholde os til at vi er her, for selv her er psykisk sygdom pinligt. Selvom vi alle sammen dealer med det samme lort. Jeg rækker ud efter en kleenex og pudser næse som en lille miniprotest mod stilheden.

1 time senere har jeg fået ordineret 5 samtaleterapi-timer. Jeg ved præcis hvilke symptomer, jeg skal fremhæve for at blive taget alvorligt, og hvilke diagnoser psykiateren forsøger at udrede mig for, når hun spørger ind til min sex-lyst og mit søvnbehov.

Bagefter er venteværelset tomt, og jeg går over og tager 3 kondomer i lommen.

________________

01-05-2019 kl. 14.21

Selvom du ikke har svaret med spørgsmål på de sidste 3 beskeder, jeg har sendt dig, prøver jeg alligevel lige en ekstra gang. Jeg har egentlig forstået hintet, men jeg har svært ved når ting ikke bliver sagt højt, så jeg spørger igen, om vi skal drikke den der øl, og du svarer med den afvisning, jeg vidste ville komme. Jeg bliver lidt ked af det, selvom jeg er ret ligeglad med dig. Og jeg tænker over, hvorfor jeg altid sætter mig selv i den her situation.

________________

25-04-2019 kl. 20.02

Du forlod mig for præcis 2 uger siden i dag. Jeg kom ind af døren i din lejlighed og smed min latterlige weekendstaske på gulvet og gik ud for at tisse. Jeg vidste, hvad du ville sige om lidt, og jeg prøvede at forberede min krop og min hjerne på nyheden. Du nåede ikke at sige noget, før jeg brød sammen og lagde mig med ryggen til dig ved enden af din seng. Jeg lå der i flere timer, før vi begyndte at tale.

________________


19-04-2019 kl. 19.32

I nat kan jeg ikke sove. Jeg var på restaurant med mine kolleger i går og stoppede med at engagere mig i samtalen omkring kl. 21, da min hjerne begyndte at brokke sig over mængden af indtryk. Jeg så et halvt underholdningsprogram på tv2 play i min seng, før jeg lagde mig til at sove og begyndte at stresse over uret, der ringer kl. 7.30.

________________

01-04-2019 kl. 17.29

Jeg har brug for en periode uden de store udsving. Jeg har lyst til at se dig, men det gør mig nervøs.

________________

04-03-2019 kl. 22.15

Jeg vågner kl. 12 og lægger mig på sofaen med Masterchef og en bøtte vegansk Ben and Jerry’s på skødet. Der er 17 grader udenfor. Min roomie spørger, om jeg vil med ud. Jeg åbner døren til altanen for at mærke foråret på afstand. Når hun kommer hjem, er bøtten tom, og jeg er nået til 3. sæson.

________________

30-11-2018 kl. 19.30

Bordet fanger. Jeg har brugt flere måneder på at undgå den her samtale. Og nu vælter det hele ligesom bare ud. Det vælter ud med mit bevismateriale på, at det du siger ikke stemmer overens, med det du siger. Og jeg har altså bare sådan en følelse. Og jeg plejer altid at have ret, når jeg har det sådan her. Din stemme afslører et nyt karaktertræk, som jeg først opdager nu, og endnu ikke ved nok om til at kunne sætte ord på. Men jeg tror ikke, jeg kan lide det.

________________

25-11-2018 kl. 17.05

Jeg installerer Tinder, når jeg har tømmermænd, og sletter det igen efter et par timer.

________________


04-11-2018 kl. 16.54

For nogle timer siden var vi fremmede. Nu ligger du i min armhule og hviler hovedet på mit bryst. Jeg føler, at jeg kan spørge dig om meget mere end fortjent på 4 timers bekendtskab og spørger ind til dine tidligere forhold. Jeg spørger om du har oplevet utroskab, og du svarer at din eks engang kyssede nogle fyre, da hun var høj på MDMA. Men du vil ikke snakke mere om det, og det går op for mig at jeg ikke kender dig.

Når jeg vågner, er du her ikke. Jeg er alene i din lejlighed og må spise alt i køleskabet, har du sagt. Men jeg leder alligevel efter noget, jeg kan spise uden at tage det sidste. Der er en karton med hindbæryoghurt, som jeg hælder op af, så der, med god vilje, stadig er nok tilbage til en portion. Jeg tænder for tv’et og finder et gammelt quizprogram på DR K, hvor almindelige mennesker skal gætte årstal. Jeg tænker på hvor meget, jeg holder af langsomt tv og bander over X Factor og TV Avisens nye grafiske identitet.

________________

29-10-2018 kl. 10.14

Jeg har forsøgt at stoppe med at skrive til dig de sidste 2 måneder. Er bange for at tage endnu en drastisk beslutning om, at det skal være slut og vågne op i morgen og fortryde igen.

________________

13-10-2018 kl. 09.12

I går lavede vi vores eget fiktive barn. Vi fandt på navnet ”Louis”, fordi det både passer  til en dreng og en pige og til vores opfattelse af os selv som moralsk og politisk korrekte mennesker. Du sagde, at du nok skulle tage alt muligt ansvar. Vi konstaterede, at samtalen var fucked.

________________


08-08-2018 kl. 19.25

Piller i din navle. Fjerner daggammelt støv og glimmeret fra festen i går, som har samlet sig som et sneglespor langs hårene ned ad din mave. Mine bryster er dekorerede med plamager af det overskydende glimmer. Det ligner kaffegrums. Du er lidt muggen i det. Kan ikke overskue så enerverende efterladenskaber fra aftenens dans, druk og kys. Eller det halve pølsehorn på natbordet.

________________


15-07-2018 kl. 03.34

Jeg klemmer min krop ind imellem mængden af kroppe, der bevæger sig kontrolleret frem og tilbage foran DJ pulten. Jeg møder dig foran spillestedet sammen med din ven, som jeg kender. I har delt en flaske vodka og er på vej videre til Valby for at høre techno. Jeg vil have jer til at blive. 3 timer senere får jeg en sms, hvor du skriver, at I aldrig kom afsted. Jeg bliver vred over, at du ikke har fortalt mig, at I stadig er i nærheden og ringer og siger ord med store bogstaver, som jeg senere fortryder. Du lægger på i vrede, og jeg går hjem og sover i din lejlighed med nøglen, du har lånt mig.

Når min telefon ringer er det ikke dig, men din ven, der fortæller, at han ikke ved, hvor du er.

Damen ved skranken på Bispebjerg Akutmodtagelse slipper en joke. Jeg bliver forarget over hendes overskud og mangel på situationsfornemmelse. Du ligger fastspændt til ambulancebriksen, fordi de skal undersøge din rygrad. Bare in case. Du er meget fuld og mest af alt sur over, at du ikke må gå ud og tisse. Sygeplejersken siger, at så må du tisse i bukserne. Du begynder at græde og forsøger at komme fri. Jeg kysser dig på panden og siger, at du bliver nødt til at ligge stille. Jeg siger, at jeg er ligeglad, og at du bare skal tisse. Det gør ingen forskel. Men du vil ikke lade mig se dig sådan, siger du, så jeg går ud af lokalet og venter.